Dansk Graveringscenter

Gennem mere end 15 års pionerarbejde har Dansk Graveringscenter oparbejdet en unik viden indenfor lasermærkning, tampontryk og præcisionsarbejde til industrien.
Vi har således et indgående kendskab til branchens særlige krav til dokumentation og kvalitetssikring.

Dette sætter os i stand til at håndtere de høje produktionskrav der stilles til overholdelse af tolerancer, ensartethed og finish. DGC Industri fokuserer på udvikling og produktion af gravering/mærkning til kunder indenfor blandt andet medicinal-, fødevare-, forsvars-, energi- og maskindelsbranchen.

F.eks. har vi udviklet en produktionsmetode, der sætter os i stand til, som de eneste i verden, at gravere med farve i anodiseret aluminium.Udvikling, kvalitet, fleksibilitet og præcision kendetegner DGC. Vi er åbne, ærlige og går til opgaven med godt humør.

Produktionsudstyret er af højeste internationale standarder og kommer fra bl.a. Universal Laser Systems, MSW Lasertechnik og fra TTN (Tampo Techniek Nederland).
Vi håndterer alle typer af opgaver – fra simple mærkningsopgaver til komplekse totalløsninger, ligesom vi både laver prototyper og serieproduktion til virksomheder.Vores tætte samarbejde med kunderne i udviklingsfasen sikrer afstemning og afklaring, men vi bidrager også gerne med vores viden til input, udvikling og optimering af produktionen.

DGC udarbejder altid skitse/korrektur samt evt. prøver til godkendelse inden produktion.